Ansøgningsfrist: 15. november 2019 kl. 23:59

søg legat

Rejselegat

Formålet med rejselegatet er at styrke danske sangskrivere, komponister, producere og tekstforfatteres tilstedeværelse i udlandet og deres samarbejde med internationale partnere i Danmark.

Hvem kan søge?

Rejselegater kan søges af alle sangskrivere, komponister, producere og tekstforfattere, der er medlem af Koda, og som har en konkret opgave i udlandet eller med udenlandske aktører.

Hvad kan du søge støtte til?

Rejselegatet yder støtte til sessions, møder eller samarbejder i udlandet og med udenlandske tekstforfattere i Danmark.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

  • Ansøgning max 1 side (pdf).
  • Lydfil
  • CV (pdf).

Ansøgningen skal enten omfatte relevant navngivning af aktører, en redegørelse for en konkret opgave eller beskrivelse af samarbejdet med udenlandske producere, artister mm.

Hvornår er fristen?

Puljen til rejselegater har fire årlige ansøgningsfrister:

1. marts

1. juni

1. september

15. november

Hvem vurderer din ansøgning?

Ansøgninger til rejselegatet behandles af DPA’s markedsudvalg. Udvalget består i 2019 af:

Asle Bjørn

Engelina Larsen

MC Hansen

Boe Larsen

Støttebeløb

Tilsagnet gælder et år frem fra bevillingens dato. Hvis dit projekt ikke er færdigt inden for et år, kan du bede om forlængelse. En sådan forlængelse kan højst strække sig et år fra datoen for henvendelsen.

Tilsagn betyder, at legatet kommer til udbetaling, når dokumentation (kvitteringer, aftale, faktura etc.) foreligger (legatet dækker ikke diæter). 

Ønsker du at ændre anvendelsen af midlerne kræver det tilladelse fra legatudvalget.

Hvornår får du svar?

Du får svar på din ansøgning ca. 2 måneder efter ansøgningsfristen.

Administreres af DPA

Har du spørgsmål vedrørende rejselegater kan du rette henvendelse til Mai-Britt Nielsen, mai-britt@dpa.org

Har du tekniske spørgsmål kan du rette henvendelse til Koda, kodakultur@koda.dk