Ansøgningsfrist: 01. maj 2019 kl. 23:59

Søg Legat

Nodeudgivelse

Formålet med puljen for nodeudgivelser er at støtte udgivelse af musikforlagets egne ophavsmænds værker på tryk samt sangbøger, hvor egne ophavsmænd indgår.

Hvem kan søge?

Puljen for nodeudgivelser kan søges af alle musikforlag, der er medlem af Koda.

Hvad kan du søge støtte til?

Musikforlagene kan søge støtte til nodeudgivelser med musikforlagets egne ophavsmænd og til musikforlagenes udgivelse af sangbøger, hvor egne ophavsmænds værker indgår. Det er primært nodesats og korrektur, der støttes og ikke selve trykningen. Genudgivelser kan ikke støttes.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

  • Projektbeskrivelse max 1 side
  • Budget (inkl. Indtægter og andre ansøgte fonde)
  • Præsentation af det ansøgende forlag og de vigtigste tilknyttede ophavsmænd

Hvornår er fristen?

Puljen for nodeudgivelser har tre årlige ansøgningsfrister:

1. maj

1. september

18. december

Hvem vurderer din ansøgning?

Musikforlæggernes bevillingsudvalg vælges for to år. I 2019 består bevillingsudvalget af:

Christian Fløe Svenningsen

Finn Olafsson

Anders Fredslund-Hansen

+ 2 nye medlemmer, der vælges ved Musikforlæggernes generalforsamling i april måned

Støttebeløb

Da det er ønsket at støtte nodeudgivelser regnes de involverede ophavsmænd ikke med ind under de totale 2 ansøgninger årligt pr. ophavsmand. Et musikforlag kan maksimalt indsende 10 ansøgninger til hver ansøgningsrunde, med undtagelse ved særlige projekter. Ansøgning om støtte til allerede gennemførte projekter er muligt, dog skal projektet være gennemført samme år som ansøgningen indsendes.

Hvornår får du svar?

Du får svar på din ansøgning ca. 1 måned efter ansøgningsfristen.

Administreres af Musikforlæggerne

Har du spørgsmål vedrørende nodeudgivelser kan du rette henvendelse til Hanne Christensen, hanne@musikforlaeggerne.dk

Har du tekniske spørgsmål kan du rette henvendelse til Koda, kodakultur@koda.dk