Ansøgningsfrist: løbende

SØG legat

Arbejdsophold i London og LA

Formålet med arbejdsophold i LA og London er at støtte projekter, møder og sessions mm. i LA og London.

Hvem kan søge?

Arbejdsophold i L.A. og London kan søges af alle sangskrivere, komponister og producere inden for det populære og kommercielle felt. Du skal være medlem af Koda for at kunne ansøge om dette arbejdsophold.

Hvad kan du søge støtte til?

Arbejdsboliger i London og LA står til rådighed for sangskrivere, komponister, tekstforfattere og producere inden for det populære og kommercielle felt. DPA støtter arbejdsophold i de to byer i forbindelse med møder, co-writing, netværksarbejde og skabelse af ny musik.

Der kan også ansøges om støtte til flyudgifter og øvrige transportudgifter som fx tog.

Ophold er på 1 uge og der må maksimalt overnatte 3 personer i huset.

  • Der kan søges om ophold et år frem fra ansøgningsdato.
  • Man kan senest ansøge 2 uger, før man skal af sted.
  • Er man flere medlemmer der skal af sted, sender man en ansøgning sammen.
  • Projektet skal involvere samarbejdspartnere, der kan fremme eksport af musikken.
  • Har man ansøgt om et akut eksportlegat til L.A. eller London kan man ved afslag ikke efterfølgende ansøge om ophold i DPA’s arbejdsboliger i L.A. eller London – og ej heller omvendt.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

  • Projektbeskrivelse
  • Budget
  • Dokumentation for samarbejde i L.A. eller London (kan være en mailtråd, facebooktråd etc.)
  • Alle ansøgninger om ophold i huset i L.A. skal være hæftet op på et projekt/formål samt samarbejdspartnere.

Hvornår er fristen?

Man kan senest ansøge 3 uger, før man skal af sted.

Hvem vurderer din ansøgning?

Ansøgninger til arbejdsophold behandles af DPA’s eksportudvalg. Udvalget består i 2019 af:

Rasmus Hedeboe

Julie Maria Barkou

Clara Sofie Fabricius

Støttebeløb

Et tilsagn om ophold i et af husene kan ikke ændres - ej heller perioden for opholdet. Ændrer et projekt sig eller kan man ikke tage af sted i den tildelte periode alligevel, bortfalder både ophold og legat.

Et tilsagn betyder, at legatet kommer til udbetaling, når dokumentation (kvitteringer, aftale, faktura etc.) foreligger (legatet dækker ikke diæter). 

Hvornår får du svar?

Der kan forventes svar på ansøgningen inden for 3 uger.

Administreres af DPA

Har du spørgsmål vedrørende arbejdsophold i London og Los Angeles kan du rette henvendelse til Mai-Britt Nielsen, mai-britt@dpa.org

Har du tekniske spørgsmål kan du rette henvendelse til Koda, kodakultur@koda.dk